TV-kampen

Som det blev kommunikeret kraftigt ud på de sociale medier, var der Onsdag aften 1. divisionsbasket i Skovlunde hallen, da  BFX 1 divs. hold mødte Stevnsgade….og der var fornemt besøg i hallen af Kanalsport (der sendte live), Ballerups borgmester, sponsorer og ikke mindst én af X-Factor-deltagerne.

Med en hal der var dækket op til fest, 311 tilskuere på triburner, og et sandt festfyrværkeri af gavekort og gaver fra kampsponsorerne fra Brugsen og OK Benzin, blev det til en god, festlig og spændende aften.

BFX holdet var uden tvivl underdogs i kampen, med ganske få kampe tilbage i grundspillet ligger holdet på 7. pladsen, hvor dagens modstander har ligget stabilt i toppen af divisionen. Stevnsgades hold består af en række store erfarne spillere med både alder og muskelmasse bag sig og så et par rigtigt talentfulde unge spillere. Efter de mest erfarne kræfter på BFX holdene er rykket til basketliga holdet, består 1. divisions holdet igen af en række unge løver, der kæmper alt hvad de kan.

Kampen skulle vise sig at være intens og spændende de første 2 perioder, hvor spillet er helt lige og pointene ligeså.

Derefter får Stevnsgade et godt run, der gør, at de øger føringen til omkring 10 point inden BFX får stabiliseret. Her var det specielt et meget tætdækkende forsvar, der fremprovokerede et par tabte bolde og pressede afslutninger.

De næste 10 minutter holdet dette forsspring, men med ca. 4 minutter tilbage af kampen begynder BFX langsomt at indhente. Det bliver dog ikke tættere end 5 point, da de kritiske straffeskud ikke vil i, og holdet har 2-3 angrebsmisforståelser.

Stevnsgade fik altså den forventede sejr med hjem… men måtte undervejs arbejde hårdt for det. Hvis stillingerne holdes som nu skal BFX møde Stevnsgade i kvartfinalerne.

I øvrigt var aftenen endnu et bevis på at vi i Skovlundehallen er københavnsmestre i 1 divisionskampafvikling, perfekt publikum, god musik og speak, masser af stemning og ikke mindst masser af hjælpere, der fik det hele til at gøre både før, under og efter kampen.

Tusind tak til alle, og ikke mindst JH som igen holdt stemningen i kog.