1. Div: Slutspillet begynder NU!

Med den overbevisende sejr over Glostrup er grundspillet for 1. divisionsholdet forbi og slutspillet går igen….med det samme!!!

BMS/Falcon 1. divisions holdet endte på en 7. plads og efter alle 8 kvalificerede hold har meldt ind at de vil deltage i slutspillet, ligger det nu fast at der skal spilles mod Stevnsgade.

1. Kamp bliver i Nørrebrohallen nu på Tirsdag kl. 21. Stevnsgader har i år fået en større stabilitet og et større hjemmepublikum, der sikrer at stemningen i nørrebrohallen kommer til at ligge på kogepunktet. Stevnsgade er også det eneste hold i 1. division, der har givet udtryk for at de ønsker at rykke op i basketligaen, hvis de skulle komme i finalen. I løbet af sæsonen har holdene mødt hinanden 2 gange og her er det blevet til intense kampe, hvor Stevnsgade i midten af kampen er kommet foran, men hvor BMS/Falcon har kunnet kæmpe sig tilbage i kampen…sidst i Kanalsport kampen for 2 uger siden.

BMS/Falcon træner Tommy siger: “Sidste kamp vi spillede, tabte vi kampen på 3 minutter efter pausen, hvor Stevnsgade træk fra. Det får ikke lov til at ske igen….og så har vi yderligere en lille overraskelse til Stevnsgade. So let the games begin! ”

Retur spilles i Skovlundehallen, nu på Lørdag d. 15. Marts kl. 16.