Ærgeligt exit i kvartfinalens kamp 2

Ærgeligt exit i kvartfinalens kamp 2

 

Efter en meget lige første kamp i Stevnsgade, hvor BMS/Falcon overraskede rækkens nummer to og var tæt på en sejr. Skulle de unge Herre talenter forsøge at gøre den sidste del af kampen efter og tvinge en tredje kamp imod rækkens favoritter.

Stort set samme trup var udtaget til dagens kamp, dog var Yaw Gyamfi udtaget istedet for give nogle flere muligheder i at angribe kurven og holde ro på bolden imod Stevnsgade pres.

Til dagen havde vi ændret lidt på gameplan og lavet lidt mere klare aftaler så vi gik til kampen med en tro på at skabe et godt resultat.

Vi starter stort for at matche Stevnsgades insidespil og det var vi stort angrebsmæssig succes med. Stevnsgade har svært ved at finde balancen i at være agressive på bolden og lukke ned inside. Matthew, Zeljko og Joakim står for alle periodens 25 point hvor specielt Joakim slutter varmt af med en del tre´ere. Stevnsgade holder hos sig tæt på ved at komme på linien. 25-17

Anden periode er meget lig den første, Stevnsgade forsøger sig med pres og zone, men vi spiller bolden godt rundt og rammer godt udefra og har nogle gode penetreringer der fører til scoringer. Stevnsgade bliver holdt inde i kampen af deres spanier Jonell Palau der ender med at blive den helt store faktor. 20-17

Vi går til halvleg med en god fornemmelse, men også med viden om at Stevnsgade vil komme tændte ud. Vi har været rigtig rigtig rigtig “uheldige” med at samle en masse fejl op som vi skal være obs på.

Jonell Palau kommer virkelig stærkt for start og har 10 point i de første 5 minutter af kampen mens Zeljko og Oliver har nogle vigtige scoringer. Generelt er Stevnsgade rigtig gode til at trække fejl og få layup ved penetreringer når vi har dækket hjælpeforsvar. Vi får dertil flere spillere i fejlproblemer og Stevnsgade kommer en del gange på linien der gør udfaldet for perioden 18-27 (63-61)

Sidste periode starter lidt specielt, Yaw stjæler bolden og der bliver lavet tydelig goaltending ved at der bliver slået på pladen under layup forsøg. Dommeren vælger istedet en teknisk for at sige goaltending til Yaw, det konvertere Stevnsgade til fire point i samme angreb. Så efter et to points forspring og mulighed for 4, er vi pludselig nede med 2 – Meget “uheldigt”. Spillet bliver derefter meget krampagtigt men vi holder os inde i kampen på fight og meget rodet angrebsspil hvor vi levere flotte enkeltmandspræstationer. Til sidst trækker Stevnsgade desværre det lange strå da vi ikke kan eksekvere de sidste vigtige spil og Stevnsgade igen kommer på linien. 16-20 / Slut 79-81

Vi taber kampen på ikke at være cool når det gælder, men også at vi ikke er end nok sammenspillet til at kende rollerne når der er pres på. Jeg syntes personligt at det har været to kvartfinaler med en meget ulig linie fra dommerne, hvor 3/4 dommere slet ikke har dømt os i rækken i den indeværende sæson. Sidste kamp bliver beskæmmet af nogle rigtige store kald og fejlkald der ændre kampen.

Vi ender med at skyde 13 straffe imod Stevnsgades 34

Det er måske en tabers lod at skrive dette, men når det er kampafgørende som vi oplever i begge kampe som dette er det en meget hård bet. Jeg håber at det lykkes forbundet at påsætte dommere til de resterende slutspilskampe der har dømt i rækken i hele sæsonen så den samme linie for sæsonen holdes. Jeg har modtaget en indberetning (min første nogensinde) for ikke at udlevere Matt´s navn til dommeren efter at jeg henviste til protekollen. Matt sagde til den pågældende dommer at der var lagt en skamfuld linie af den ene dommer, endnu engang ærgeligt når nu den anden dommer var meget uenig i flere af kaldene under kampen men ikke fik dem ændret.

Scorer

Matthew Williams 20, Joakim Valløe 15, Zeljko Marsenic 10, Yaw Gyamfi 9

Jonell Palau 24, David Balaton 19, Alonzo Brooks 13, Rasmus Nørgaard 11

Foto af Robert Dinesh og Laila Dokkedal

Super ærgeligt med et nederlag og en exit fra turneringen. Jeg er så inderligt stolt over de her spillere, der har gået igennem så meget modgang i denne sæson. Spillerne har hevet sig selv op og til trods for nye roller og medspillere har de kørt på også i svære perioder og holdt sammen på de værdier vi igennem de seneste år har bygget op.

Tak til alle tilskuere, forældre, frivillige og specielt Junior Herrene for at levere en kæmpe indsats til alle vores kampe.

Venlig hilsen

Tommy