Økonomisk Støtte

Til at få løftet vores nuværende omsætning fra ca. 250.000 til de 600.000 vi har brug for, før vi kan rykke op har vi virkelig brug for DIN hjælp!

Det kan ske på følgende måder:
1. Årskort og Lotterier
Det mest oplagte er at du køber sæsonkort til kampene i form af almindeligt sæsonkort (250 kr), VIP-kort(500 kr) og BIB årskort (1000 kr) –(kort kan købes her). Vi ved godt at med de aller fleste kampe vil du kunne komme gratis ind alligevel (enten som medlem eller med fribillette) men en tilværelse i den bedste liga kommer ikke til at ske med mindre en stor del af tilskuerne betaler for at se kampene. Så vi håber du er villig til at bidrage.

Efter jul satser vi også på at køre nogle store lotterier med store præmier, støtter man op omkring dem giver man et væsentligt bidrag til økonomien.

2. Brug for jeres Netværk til tidligere BMS’ere
Alle tidligere BMS’ere burde have at vide, at det igen rykker i BMS…og de selvfølgelig have lov til at støtte deres gamle klubs vej tilbage til toppen. Gennem BMSs 40-årige historie har et meget stort antal personer været medlemmer i BMS. Mange af disse er nu ældre og ville sikkert gerne støtte BMS på den ene eller anden måde. Et årskort på 250 kr. fra hver af disse personer ville række rigtigt langt.

3. Brug af jeres Netværk til mulige sponsorer
Vi kommer til at have behov for alle de sponsorer, vi overhovedet kan finde. Det er sådan at Bakken Bears har succes. Den største sandsynlighed for sponsor succes er ved direkte kendskab eller ved en døråbner, så vi kan præsentere vores historie ordenligt.  Her kan du finde vores koncept og  ”standard præsentation” så du kan få en fornemmelse af, hvad der er tale om.

Præsentationen består af information om klubben og vore mål/værdier, baggrund om BMS is Back, holdet og de 5 typer af sponsorer, som vi har arbejdet med. Sponsor pakkerne går fra 5.000 – 50.000 kr. For navnesponsor/Hovedsponsor taler vi dog om 25% af årets budget.

Til sidst i præsentationen er der en oversigt over hvordan hallen ser ud med reklame opsætning. Vi ved jo nu, at vi kan få TV kampe og gøre det rigtigt godt med kampene.

4) Brug for jer i forbindelse med Erhvervsnetværk

En af de mest velafprøvede måder for idrætsforeninger at få en bred vifte af erhverv involveret er via et erhvervsnetværk. Det er f.eks. således at Bakken Bears får deres omsætning. Mulige kandidater til erhvervnetværker er ikke nødvendigvis de samme som til almindelig sponsorer. Så kender du nogle virksomheder, hører vi meget gerne om dem.

Få mere information om sponsorering ved at kontakte:

Ulrik Weuder:    sponsor@bmsbasketball.dk